Beklage den engelske overskrift, men lige da jeg skulle skrive denne post, fik jeg en prompt. Hvad er en prompt? Det ved jeg faktisk ikke men noget der poppede op fra systemet.
Og den stillede så dette spørgsmål “How do you balance home and work life?” Det er jo reelt et godt spørgsmål. Især hvis man betragter ens fritid og arbejde som to adskilte størrelser. Det er lidt pudsigt, fordi det ofte er noget jeg både har tænkt over og adresseret. Jeg er nemlig uenig.
Ikke i, at der skal være balance, men uenig i, at opdele ens liv i fritid og arbejde. Jeg er udemærket godt klar over, at nogle af vores vågne timer bruges på arbejde (der vi tjener penge for at sætte den label på) og nogle bruges på fritid (der hvor vi ikke er på arbejde og ofte heller ikke tjener penge).
Jeg mener, at det handler om livsbalance. Altså en generel balance i hele ens liv. Dermed ikke en balance mellem to tilstande, men en balance i en tilstand, hvor vi laver forskellige ting, F.eks. tjener penge, spille fodbold, er sammen med en vi holder af eller slapper af med en bog. For mig handler det om at finde balancen i hele livet. Imellem alle de apsekter af livet som vi bevæger os ud og ind af. Imellem alle de ting vi gør og i alle de forhold vi har.
Jeg er som tidligere nævnt klar over, at der er eller kan være, for mange, en opdeling i livet mellem arbejde og fritid og at mange arbejder med at finde en balance mellem de to ting. Det jeg blot siger er, at jeg synes det er lidt forenklet kun at se på de to ting i vores liv. Det kunne også handle om at vi har en fin balance i vores arbejdsliv men oplever en ubalance i vores fritidsliv, altså inde i vores fritidsliv. Det kunne f.eks. være en ubalance mellem den tid vi er sammen med vores evt. partner og den tid vi er sammen med vennerne. Eller mellem vennerne og en hobby vi har. På den måde er der jo en work balance men en “intern” ubalance i fritiden. Har vi så work life balance?
Derfor mener jeg det handler om at finde en livsbalance. En balance i alle de forhold og ting vi har i vores liv. Er det nemt? Nej, det tror jeg ikke, men jeg tror samtidig heller ikke det nødvendigvis behøver at være nemt. Livet er ikke altid nemt og det er ok, at det ikke er det.
Jeg tror derimod at vi gennem en vågen og nysgerrig tilgang til livet kan få øje på vores balancer og ubalancer og dermed måske gøre noget ved dem. Måske skal vi i en periode acceptere at noget er i ubalance blot det ikke bliver en permanent tilstand. Måske kan vi gøre noget ved det. Måske har vi lyst til at gøre noget og måske har vi ikke. Det er jo, for det meste, vores eget valg, så længe vi ikke skade andre eller os selv for den sags skyld.
Denne post er alene udtryk for mine holdninger og tilgange til livet og har ikke rod i hverken videnskabelige eller andre evidente forhold.