Ligger i sengen. Nyder forårssolen, der har vækket mig og skinner ind gennem vinduet. Endnu en nat passeret. Endnu en dag at imødekomme. Jazz flyder langsomt og blidt ud i rummet og blander sig med en form for lykkefølelse og duften af nylavet kaffe. Jeg kan virkelig godt lide lørdage morgner og formiddage. Ved eftertanke, noget jeg ofte har bemærket.
Lørdage morgener og formiddage. Og sådan en, altså lørdag morgen, er det lige nu.
Det er mere end tre måneder siden jeg valgte at gå “off grid” eller bare flyttede Facebook og Instagram apperne fra min telefons forside til en folder, hvor min tommeltot ikke automatisk kunne åbne dem…. Ja det var faktisk sådan det gik op for mig at noget var galt. Ved et enkelt moments langsomhed eller stilhed flyttede min tommeltot sig lynhurtigt og fik åbnet enten Facebook eller Instagram. Og inden jeg opdagede det, havde jeg brugt en time eller mere med stort set intetsigende reels og opdateringer fra mennesker jeg ikke kendte.
Kiggede indenfor her til morgen. Det gjorde ikke noget godt for mig. Faktisk gjorde det overhovedet ingenting. Det var som at åbne avisen efter en lang ferie og opdage at det er de samme nyheder. Det var en af de følelser jeg fik. Intet nyt. Det er selvfølgelig groft forenklet, for der er jo nyt hele tiden. Men for mig personligt oplevede jeg det ikke som nyt.
Ej skulle lige have et sip af den kop kaffe jeg lige har lavet og nyder her i sengen. Kaffe, der nydes i en morgenvarm seng er i min verden lidt svært at overgå. Faktisk kun ved at min kæreste ligger ved siden af og nyder en kop sammen med mig. Lykkefølelse.
Eksperimentet eller nødvendigheden af at hoppe af de før omtalte medier er interessant for mig at iagttage. Jeg må konstatere, at jeg ikke savner det. Ihvertfald ikke den del som jeg tillod at stjæle min tid fra mig. Jeg ved ikke om jeg savner den del som gav mig brugbar information om aktiviteter. Jo, det gør jeg nok. Jeg mangler den nok mere end jeg savner den. Jeg tænker over, hvordan jeg kan få den del og udelade den anden. “Nemt, bare lad være med at kigge ligegyldige ting…” vil flere nok sige. Det er jo netop problemet, at jeg åbenbart ikke kan lade være og derfor ikke ønsker at bringe mig i en situation, hvor tiden flyver fra mig. Og så må præmissen være, ikke at få de andre informationer og samtidig glædes ved, at jeg har nogle omkring mig, som gavmildt og hensynsfuldt deler med mig, når de ved at lige den information vil jeg være ked af ikke af se. Tak for det.
En blandt flere gode ting ved ikke at bruge tid på Facebook og Instagram er, at jeg for alvor har fået genoptaget min hi-fi hobby. Til stor glæde for især mine ører. Musik og det at lytte til musik er en stor del af mig og jeg nyder at lytte til musik. Det betyder også noget, at det også, i mine ører, lyder godt og derfor bliver det også en hobby som strækker sig udover blot at lytte til musikken. Det bliver også nørderi omkring selve setuppet og udstyret. Undersøgelse af forskellige komponenters indflydelse på lydoplevelsen og om det reelt kan høres ved justeringer af disse. Vi mænd er gode til hobbyer. Især dem som koster penge og hvor vi kan nørde med detaljer, der for de fleste udenforstående, stort set er uden betydning. Undskyld mænd, men jeg synes det er sjovt at nørde og sjovt at grave mig ned i netop disse detaljer og påstå at jeg kan høre forskel på at have skiftet fra en type kabel til en anden. Og grine med når det bliver mødt med en overbærende hovedrysten fra min kæreste. Det er hyggeligt og faktisk dejligt. Det er dejligt at få lov til at være nørd og få lov til, selvfølgelig i begrænset omfang, at udbrede ens, dilettantiske, viden om alt indenfor hi-fi.
Det handler faktisk blot om at få lov til eller give sig lov til at være sig selv. Noget jeg har opdaget sent eller senere i livet og som jeg siden opdagelsen, dagligt sætter pris på. Jeg værdsætter virkelig meget at være mig selv og at der er rum og plads til det i mine omgivelser. Det burde måske være en menneskeret blot at være sig selv, men det er ikke tilfældet for mange. Af mange forskellige grunde og årsager. For mange, som lever steder i verden der er i opbrud eller brand, er dette overhovedet ikke på agendaen og det både føler jeg med og anerkender. Også at jeg befinder mig, i den sammenhæng, i en priviligeret position, hvilke jeg også er både ydmyg overfor og værdsætter. Selvom hele verdenssituationen på virkelig mange fronter har ændret sig drastisk over de seneste 10-15 år befinder jeg mig, trods alt, stadig i en meget tryg og forkælet del af den verden. Og netop derfor indeholder mit liv også overvejelser om at være mig og få rum og plads til det.
Nu blev det lidt tungt for mig til en lørdag morgen, men det er den verden vi, jeg, lever i, i dag. Ændret og forandret og ikke til det bedre. For rigtig mange har livet ændret sig fra at leve til at overleve og det er ulykkeligt. Dybt ulykkeligt.
Lørdagsmorgentanker. Et fint, måske, ord som jeg godt kan lide smagen af. Dette var lørdagsmorgentanker i mig.
Ville faktisk godt dele flere tanker, men har en fornemmelse af, at de skal have plads i et seperat opslag. Måske et opslag jeg starter på lige om lidt. Det er en af de ting jeg synes er pudsigt ved disse opslag. At de er uden tid og sted. Dette lørdagsmorgen opslag kunne være skrevet i går aftes. Selvfølgelig vil det underminere troværdigheden, især hos mig selv, men reelt kunne det være skrevet når som helst. Jeg prøver og vil gerne prøve at indlægge noget tid, altså nutid, i mine opslag. Så når jeg skriver, at jeg ligger i min seng, så gør jeg det rent faktisk. Der kan være andre opslag hvor denne nutid eller – vil godt finde et andet ord for det – denne lige-her-og-nu-tid, ikke betyder noget for opslaget. Et mere tidløst opslag. Et opslag frigjort fra tid og sted. Tror jeg vil til at indføje om det er et “lige-her-og-nu-tid” opslag eller om det er et “frigjort fra tid og sted” opslag.
Fik lige et billede fra min kæreste, seje kæreste, som er ude og morgenbade. Sq sejt og fedt. inspirerende.
God lørdag morgen og formiddag.