Instagram fredag 24.04.20

Disse posts er postet på Instagram i uge 17, som en del af præsentationen af os medlemmer af Kunstfællesskabet 22.49

Jeg lovede at dele lidt om min arbejdsproces og det kommer her i dagens opslag. Har du spørgsmål eller en interesse i at tale om kreative processer, er du velkommen til at tage fat i mig.

Jeg vil tage udgangspunkt i mit maleri, idet det, for mig, er grundkernen i al min kunst. Jeg bruger nok mere tid på at skabe udtryk gennem de fotografiske processer, men maleriet er min grundkilde. Min kerne og derfra det udspringer.

Jeg arbejder akstrakt. Ekspressionistisk kaldes det også. Jeg kalder det abstrakt. Og jeg arbejder oftest uden forlæg. Mine billeder skabes gennem intuition og følelser. Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg maler eller fotograferer. Og mit svar er næsten altid ”at jeg afdækker følelser”. Reelt kan der være lige meget følelse i et billede af en hest som i et billede af et blændede landskab eller noget helt andet. Det kommer indefra og udtrykkes kun ydmygt gennem penslen eller objektivet.

Jeg maler med akryl idet akrylen giver mig mulighed for at arbejde med ”tørre” farver. Det er noget jeg har anvendt gennem mere end 25 år og som virker for mig. For det meste grunder jeg mine lærreder sorte inden jeg begynder. Et hvidt lærred er næsten umuligt at male på J. Der ligger, næsten selvfølgelig, en historie bag det at male mine lærreder sorte, men den må I få en anden dag.

Fotografisk arbejder jeg primært analogt. Inden for de seneste måneder er jeg begyndt at udforske det digitale igen. Indtil videre er jeg meget positiv og arbejder i øjeblikket med at finde ”mit” digitale udtryk. Det bliver godt kan jeg mærke. Men primært er det analogt og primært storformat. Dvs. størrelserne 4×5”, 5×7” eller 8×10”. Jeg tager de fleste af mine storformat billeder på papir og laver dermed et papirnegativ. Det giver mig mulighed for at arbejde med meget lange eksponeringstider samtidig med at papiret, der ofte er gammelt, ofte byder på et del procesgaver eller processpor, som jeg vælger at kalde det efterfølgende.

Processpor er min kunstneriske medspiller og jeg har aktivt tilvalgt denne medspiller. Processpor er blevet en del af mine udtryk, både i maleriet og meget tydeligt i fotografiet. Processpor er også det nogle vil kalde for fejl, uhensigtsmæssigheder eller tilfældigheder. Jeg kalder det procesgaver eller processpor og jeg tillader dem fordi jeg aktivt har tilvalgt dem. Jeg byder dem velkommen og jeg arbejder aktivet med at fremme grundlaget for gaverne ved faktisk at dyrke disse tilfældigheder.

Er det så stadig tilfældigheder? Godt spørgsmål. Idet jeg dyrker tilfældighederne skabes der nye og dermed fremmer jeg tilfældighederne eller skaber grobund for udbredelsen. Med andre ord giver jeg tid og skaber plads til at byde tilfældighederne velkommen og lade dem udfolde sig og dermed ofte i sammensætning eller kombination skaber nye processpor. Da processpor tit er forbundet med eller udspringer i en kombination af lys og kemi er grundlaget for nye spor i synergien, af eksisterende, meget typiske.

Jeg anvender også det digitale i min processer. Og jeg lader det digitale indgå som en delproces i mit analoge arbejde ved f.eks. at arbejde med digitale negativer.

På den måde opfatter jeg ikke mine processer som enten analoge eller digitale. Jeg anvender de værktøjer, der giver mening og understøtter det, jeg gerne vil opnå i mine udtryk, uafhængigt af teknologien.

For mig handler det alene om udtrykket – det færdige værk.

Link til vores hjemmeside er www.2249.dk Instagram links @kf2249 @olejauch @sillejulinehoglypetersen.dk @alagrinde

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *