Jeg tillader mig at bygge videre på Sille Juline Høgly Petersens opslag om daglige praksis for ikke “at blæse rundt”, der lige pt. kører på Instagram og Facebook. Det er selvfølgelig lidt indspist, hvis man ikke lige følger Sille, hvilke så hermed gerne må ses som en opfordring. Du finder hende ved at samle navnet og sætte @ foran. @sille
Opslagene har fået mig til at tænke over hvilke Praksis jeg har for at finde fodfæste eller ikke blæse rundt, som Sille så fint beskriver i hendes opslag.
Hvis man slå Praksis op i en ordbog (Den Store Danske) står der “en handling udført af fornuftsvæsener”, hvilke her henfører til at dyr ikke kan have en praksis.
Så det er altså en aktiv handling, hvilke igen stemmer overens med Silles Praksis.
Men hvad er mine praksis. Det begyndte jeg så at tænke over og kom frem til en rækker forskellige praksis. Nogle af dem udfører jeg næsten i det daglige og andre med større frekvens og andre igen havde jeg næsten glemt, men ved tanke på dem, kan jeg mærke jeg savner dem. Jeg opfatter egentlig også en praksis i denne forstand som en slags grounding. Ikke således det er forbundet med en meditation men blot en handling, som betyder at jeg føler mig mere grounded, slapper af, finder ro eller blot ikke blæser rundt – fra det ene til det andet.
En praksis jeg personligt ikke er specielt stolt af, men måske mange kender alligevel, er min telefon. Eller rettere de sociale medier på min telefon. Det er altså en praksis som får en del attention. Det er en kompleks følelse og rimelig selvafslørende at skrive det her, men måske det hjælper. Det er komplekst fordi jeg på den ene side ikke reelt ønsker at bruge tid på det men på den anden siden også gør det. Det giver mig åbenbart noget at sidde rimelig apatisk og bladre eller kigge telefon. Jeg bilder mig ind det er en form for overgang mellem to tilstande. Det virker ihverfald efter hensigten i overgangen mellem mit “penge-arbejde” og mit skabende arbejder (som er den måde jeg har valgt at betegne det). Jeg er ikke fortaler for at skille tingene i siloer, da livet for mig handler om en total balance i hele livet og ikke mellem arbejde og fritid. Det har jeg tidligere skrevet om og mener det stadig. Uagtet har jeg alligevel brug for at skabe en bro eller overgang mellem det ene og det andet. Det handler mere om at omstille mit fokus og min tankevirksomhed fra et setup til et andet, men de to tilstande skal fungerer i samspil for ellers fungerer det ikke for mig. Andre har det givetvis på en anden måde som virker for dem.
En anden praksis der virker for mig er et tage et havbad. Det er virkelig noget jeg har opdaget og som giver mig et boost på den mentale konto. Det er som at få nulstillet hjernen og kroppen. Det er en god følelse uanset at det ofte kan være svært at komme afsted. Det er blevet ulige meget nemmere efter jeg er flyttet, hvor jeg har en fantastisk bademulighed mindre end 5 min fra min bopæl. Det er for mig komplet luksus og noget jeg udnytter så meget som overhovedet muligt og efter hvad jeg har lyst til. For er jeg så vinterbade, som mange spørger om. Jeg ved ikke hvad det betyder at være vinterbader. Hvis det betyder at man bader hver dag hele året igennem, er jeg absolut ikke vinterbader, men betyder det at man bade hele året rundt når man har lyst er jeg så absolut vinterbader. Det er blevet en vigtig praksis for mig at tage mit havbad når jeg har lyst og mulighed for det.
En anden vigtig praksis er at fremkalde analoge film. Det er selvfølgelig en desuden en væsentlig eller essentiel del af mit kunstneriske virke, men samtidig en vigtig praksis. Det giver mig en kæmpe ro at have gang i fremkaldelser. Om det er få eller mange film er ikke afgørende. Det er selve processen i at arbejde med filmen, først i mørket og senere undervejs når fremkalderbeholderen håndteres og jeg ved at der langsomt former sig nye udtryk inde i beholderen. Måske noget genkendeligt, måske ikke. Ofte i min proces kan det være svært at genkende udtrykket direkte på filmen. Når jeg senere scanner mine film opstår en anden genkendelighed og ofte også positiv overraskelse over resultatet. Men praksis omkring det analog handler alene om selve arbejdet med fremkaldelsen. Det som ligger forud og bagefter er en anden historie, men jo selvfølgelig en del af den samlede proces.
At bage koldthævede boller uden en opskrift er en anden vigtig praksis som jeg ofte benytter. Det er en af de praksis jeg kan “glemme” idet den er forbundet med mit sind og min både fysiske og mentale tilstand. Hænger det hele lidt i bremsen og jeg ikke mærker fremdrift af en eller anden grund, bliver der ikke bagt, men når jeg har lidt overskud og brug for at booste det, bager jeg igen. Det er vigtigt for mig, at det er uden opskrift eller blot med den jeg har i hovedet, som varierer fra gang til gang. De samme grund elementer i nogenlunde samme forhold, men allermest på gefühl. Praksis ligger i hele forløbet både med forberedelse af dej og efterfølgende bagningen. Duften af friskbagt mere end smagen. Det leder mig hen til en anden praksis som også er vigtigt. Jeg tænker mange har det på samme måde uden at tillægge det en praksis. Men det er kaffe og specielt den første kop på dagen – uanset hvornår det så er. Men der noget i den første kop. Det tangere det meditative men er også en praksis. Det er en handling som kræver opmærksomhed og dermed mentalt fokus. Det er måske faktisk nøglen til ihvertfald en del af mine praksis. Noget som kræver mental opmærksomhed, hvor det ikke kan blandes med andre og forstyrrende tanker. Noget der kræver mig, nogle gange også fysisk. Eller måske næsten hver gang. For tænker jeg over det er de praksis, der kræver at jeg flytter mig til et bestemt punkt eller sted for at udfører dem som giver mig mest eller taler mest til mig. Køkkenbordet, når jeg laver kaffe. Havet, når jeg bader og lige pt. badeværelset når jeg fremkalder film.
En anden ting eller praksis jeg ynder. måske lidt mere end en praksis, men uanset noget som virker, er at flytte mig fysisk i en periode. At tage ophold et andet sted end mit eget for en periode. En dag, en weekend en måned eller 14 dage. Jeg bruger ofte Mandø til det formål eller med det formål, for det går begge veje lige med hensyn til Mandø. Det er meget mere end en daglig eller “nemt” udført praksis. Det kræver noget og betyder ofte et lidt længere ophold. Mandø er et mentalt opladningssted, et sted for både mental, fysisk og kunsteriske opladning. Det bliver spændende at opleve mit næste ophold, nu da jeg faktisk er landet i nogle nye omgivelser, som dagligt giver mig opladning. Jeg tror stadig det virker efter hensigten at tage væk. Eller ikke tage væk, men tage mod noget andet for igen at kunne tage hjem mod noget. Det handler nemlig på ingen mode om at tage væk. Det handler om at tage mod noget andet og ikke væk fra. Mod noget, som kan noget andet og kan supplere det jeg allerede er i.
En praksis jeg lige var ved at glemme er musik. Jeg både nyder og bruger musikken aktivt. Nyder den når jeg slapper af eller har lyst til at opdage nye retninger, kunstnere eller genre. Og jeg bruger den aktivt som en del af at komme i stemning til at lave min kunst. Ofte som næsten direkte inspiration til kunstnen men primært for at komme i en bestemt stemning.
Praksis handler om at vi hverisær finder eller har nogle stategier for at finde fodfæste, ro eller blot slappe af imellem vores ofte mange aktiviteter. Jeg tror vi som mennesker har brug for at give os selv disse mentale pusterum og at vi med fordel kan gøre brug at en praksis til at opnå eller komme i den tilstand. Måske er det blot en pause mellem to aktiviteter og andre gange kan det være pausen i sig selv vi søger. Et ophold til reflektion eller eftertanke. Måske bruger vi det til forberedelse til noget nyt eller i en overgang mellem to tilstande i vores liv.
Silles fem små praksis, som hun gavmildt delte, ledte mig til den sidste praksis jeg vil tage med i min liste, nemlig at skrive eller sætte ord på. Silles beskrivelser satte tanker igang hos mig og jeg tillod mig at tage den videre i min egen tilgang til praksis generelt gennem en specifik praksis, som er at skrive. Jeg skriver og deler i denne journal, som er mit fristed til både at få skrevet, have et sted at gemme det og samtidig dele det. Jeg deler tanker, stort og småt, når jeg har lyst til det. Det er ikke noget jeg skal eller noget der skal følge en bestemt frekvens, men alene drevet af lyst og behov. Netop derfor er det for mig også en praksis.
Det jeg har delt her om mine praksis virker for mig. Måske noget af det samme virker for dig og måske er det noget helt andet du har som praksis.
Tak Sille for at inspirere mig til dette skriv.