Er hverdagen din ven eller fjende…

Er hverdagen din ven eller din fjende?

For nogen er det måske et underligt spørgsmål men for andre noget der fylder.

Du sidder måske i dag, som mange andre, på den sidste dag i Efterårsferien, har en stille stund og er begyndt at tænke over at på mandag er det atter hverdag. Hvordan du vælger at tænke over eller betragte den næstkommende hverdag kan indikere om hverdagen er din ven eller din fjende.

Er det så afgørende kan du med rette spørge. Er det vigtigt at sætte etikette på. Kan vi ikke bare “get to it” og få det overstået. Netop den sidste sætning eller tilgang kan være en stærk indikator af at du måske er et sted eller på vej til et sted, hvor hverdagen er mere fjende end ven. Så ja, jeg synes det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv – ikke bare en gang men jævnligt, som at tage temperaturen på dig selv, på dit mentale selv.

Min holdning er dog at du ikke bør komme i tvivl ofte, men netop være opmærksom på og aktivt arbejde med at integrere hverdagen i dig, i dit liv og grundlæggende i dine værdier.

Hvordan du forholder dig til spørgsmålet viser noget om hvordan du tilgår dagligdagen, de daglige opgaver, dine professionelle opgaver, hvordan du balancere dit liv, hvordan du kere og værner om dine nærmeste og ikke mindst viser det noget om dig selv. Hvor god er du til at passe på dig selv, værne om dig selv og dine værdier, således du kan fremstå som det menneske du er. Som det menneske du er med alt hvad du indeholder af værdier, holdninger, meninger, viden, arv- og genmasse. Men allermest vigtigt viser det noget om, hvordan du vælger at tackle dig selv i dit liv.

Hvordan gør man så det kan du spørge. Ja. først og fremmest tror jeg på at det grundlæggende drejer sig om mentalt at indstille sig på livet. Og med det mener jeg, indstille sig på at livet består af en masse forskellige elementer heriblandt hverdage og der er rigtig mange af dem. I 2018 var der 252 såkaldte hver- eller arbejdsdage og i 2019 er der ligeledes 252. Fra dette kan trækkes din ferie som for langt de fleste er 5 uger på et år og for mange er 6 uger idet der indgår et antal såkaldte omsorgsdage. Det betyder at der reelt er mellem 227 og 222 hverdage i både 2018 og 2019.

Der er, hvis vi ser bort fra skudår, 365 dage på et år. Det betyder at der sådan rundt regnet (hvis vi regner med 5 ugers ferie og at du afholder hele ferien) er 40% fridage og 60% hverdage.

Sådan sat lidt på spidsen betyder det, såfremt du oplever dine hverdage som en fjende, at er du i “kamp” 60% af din samlede tid og i “fred” ca. 40% af din tid. Tænk om du bare vendte det om, således du “kun” var i “kamp” 40% af din tid. Lyder det tillokkende? Eller endnu bedre, at du aktivt gør hverdagen til din ven og dermed er i “fred” 100% af din tid.

Kender du udtrykket “at leve for en ferie”. Det er præcis det samme. Det kommer til at handle om overlevelse i 60% af al din tid for at kunne “nyde” 40% som jeg, lidt provokerende vil påstå, at du faktisk ikke altid nyder, fordi du netop er i kamp så meget af din tid og derfor har brug for noget af din “fredstid” til at omstille dig til overhovedet at være i fred. Lad os nu bare sige at du skal bruge 2 dage hver gang du holder ferie til at “falde ned”, “omstille dig” eller hvilke udtryk der nu ellers anvendes om dette. Så betyder det at der, såfremt vi regner med at du holde ca. 3 ferier om året (sommerferie, efterårsferie og juleferie), forsvinde 6 dage her. Bruger du så oveni købet et par dage til at indstille dig på at skulle “i gang” igen, så “forsvinder” der 12 dage her og så hedder regnestykket pludselig nærmer 65/35 og ikke 60/40. Altså endnu mindre tid i “fred”.

Jamen hvordan gør jeg så? Hvordan “vender” jeg min hverdagsfjende til min hverdagsven?

Først og fremmeste tror jeg det er vigtigt at stoppe med at betragte hverdagene som transportstykker mellem ferierne eller andre “højdepunkter”. Hverdagene er en del af rejsen præcis som alt andet er en del af rejsen.

Dernæst tror du aktivt skal arbejde med dig selv og din tilgang til hverdage. Accepter dem som de er, mød din hverdag med mildhed og mød dig selv i hverdagen med mildhed. Integrer hverdagen i dit liv og lad være med at betragte den som noget udenfor eller netop noget du kæmper imod. Hvis du gerne vil anvende udtrykket kæmpe, vil jeg forslå at du begynde at kæmpe sammen med dine hverdage – altså side om side, som venner og ikke som fjender.

Jeg siger ikke, at du skal gøre hverdagen til en fest. For fester er fester og hverdage er hverdage og det forblive således. De betyder og giver os noget forskelligt. Hvis hverdagene blev til fest eller fester blev til hverdage ville det hele være det samme og vi har brug for variationer i vores liv, men det betyder ikke at hverdagen dermed automatisk skal blive til vores fjende.

Integrer din hverdag og kom væk fra Work/Life Balance begrebet for der er kun Life Balance. Der er jo ikke to opdelte liv. Der er et liv og det består af en masse elementer heriblandt hverdage – en masse af dem – helt præcis 222 af dem i både indeværende år og næste år. Så jo før du kommer i gang med at gøre din “fjende” til din “ven” jo bedre.

DERFOR er spøgsmålet vigtigt – Er hverdagen din ven eller fjende.

Rigtig god hverdag til alle.