Disse posts er postet på Instagram i uge 17, som en del af præsentationen af os medlemmer af Kunstfællesskabet 22.49
Så er jeg tilbage. Jeg er faktisk begyndt at synes om stafetten, nu her næsten halvvejs i min ”sprint”.
I dag vil jeg, så vidt, det er muligt på mindre end 2200 karakterer, åbne lidt for nogle af de tanker jeg gør mig omkring min kunst.
Generelt og helt overordnet er jeg drevet af en nysgerrighed på livet, på de store spørgsmål, det universelle og mere konkret på Tid og Tiden. Tid er blevet samlingspunktet for min kunst. Og deri også Mødet, som jeg beskrev tidligere på ugen. De to forhold hænger, for mig, uløseligt sammen.
Tiden er blevet omdrejningspunktet for min skabte kunst. Tid er et forhold og et element, der både helt konkret og mere abstrakt folder sig om og hjælper mig til at forløse mine værker, hvad enten det er malerier eller fotografier.
Helt konkret er tiden med hele tiden. Når jeg fotograferer er tiden helt aktuelt i forhold til lukkertider og senere i mørkekammeret i forhold til hele fremkaldelsesprocessen. Inden da spiller tiden ind og med i forhold til min egen fordøjelse af mine fotografier. Når jeg har samlet indtryk i marken, har jeg brug for tid til at fordøje mine indtryk inden jeg begynder at forløse udtrykkene. Det er som jeg har brug for at frigøre mig fra de oplevede oplevelser og de lagerede indtryk. Således frigjort kan jeg begynde at forløse de fastholdte indtryk og skabe de udtryk, der ligger gemt.
Derfor går der ofte en længere periode (tid) inden jeg begynder at arbejde med mine indsamlede indtryk.
Senere spiller tiden ind igen. Når udtrykkene er forløst og de er blevet til udtryksfragmenter. Fragmenter af oplevelser og indtryk. Måske fragmenter i en senere sammenhæng, i et projekt, i en bog. I en eller anden form for sammenhæng. Nogle gange forbliver udtrykkene fragmenter og lever deres liv som et fragment. Det ene er ikke bedre end det andet.
I det hele taget bruger jeg ikke meget tid! på at vurdere om noget er bedre eller dårligere. Det er for mig to forskellige tilstande ofte af det samme. Men set fra to forskellige sider.
I perioden efter udtrykkene er forløst og hvor de er i fragmenttilstanden sker der igen noget med mit mentale forhold til dem. Her skal hvert enkelt udtryk ”bevise” sin levedygtighed. Evnen til at overleve. Enten i en sammenhæng eller som evigt (måske) fragement.
Gennem tid og med tid skaber jeg og betragter mine værker og derfor bliver tid og Tiden et allestedsnærværende element i min kunst.
Hvor tiden før i tiden… ofte kunne gå hen og blive en modspiller og en faktor der hele tiden synes at være for lidt af. En faktor der løb tør er Tid(en) i dag gået hen og blevet en nær ven og medspiller i mit liv og min udfoldelse som kunstner.
Tiden har selvfølgelig ikke ændret sig som koncept, det er min opfattelse af den og hvordan jeg kan vende den til min fordel i stedet for at betragte den som en ulempe. Som med rigtig mange forhold her i livet handler det om indstilling.
Jeg havde planlagt at dele noget om min arbejdsproces i dag, men dette omkring Tid og Tiden pressende sig på og skulle forløses i dag. Og således hermed. J
Link til vores hjemmeside er www.2249.dk Instagram links @kf2249 @olejauch @sillejulinehoglypetersen.dk @alagrinde