Jeg ved mere om mig selv…

Standard

Efter nu at have arbejdet intenst med mig selv i mere et år, ved jeg mere om mig selv end nogensinde før og derfor er bl.a. min kunst nu meget mere defineret end tidligere.

Det betyder ikke, at det jeg lavede før, ikke var mig. Men efterhånden som jeg lærer mig selv bedre at kende og jeg afdækker flere lag af min personlighed, så bliver jeg som menneske og især som kunstner meget mere tydelig i mit udtryk og min kommunikation.

Det afspejler sig i min måde at interagere med omverden og andre mennekser og især afspejler det sig i min kunst og mit kunstneriske udtryk.

Jeg føler mit kunstneriske udtryk er mere mig og mit og mere “ægte” end nogensinde og der hvor jeg er nået til i dag, tør jeg udtrykke alle følelser både som menneske og som kunstner.

Jeg afspejler min kunst og min afspejler mig.

Min rejse er på ingen måde færdig – den er lige begyndt og jeg glæder mig hver dag over at få lov at være på denne rejse, få den indsigt i mig selv, livet og min omverden. Undervejs på rejsen oplever jeg en hel fantastisk udvikling af mit kunstneriske udtryk og mig selv som kunstner.

Dette er min første blog post…

Standard

Dette er min første, seriøse, blog post.

Hvorfor seriøse? Fordi, jeg tidligere har haft et par halvhjertede forsøg på at starte en blog, men uden det rigtige fokus og uden at vide hvorfor.

Derfor…

Derfor starter jeg nu en blog. Fordi jeg ved hvorfor, Fordi jeg har noget i mig, jeg gerne vil dele med dig og med verden.

Jeg er fuldtidskreativ og billedkunstner og jeg brænder for og tilbyder personlig udvikling gennem kreativitet.

Derforuden er jeg en masse andre ting og jeg indeholder en masse andre ting. Jeg tror du vil finde ud af det efterhånden som jeg begynder at poste i bloggen og jeg håber og vil være taknemmelig for at du vil deltage i dialog og sende dine kommentarer på indlæggene.

Velkommen til min blog